KUNDENYHEDSBREV MARTS 2020: GRATIS PI-WEBINARER - SKAB VÆRDI MED PI I KRISESITUATIONER

Kære Humanostics-kunde.

Coronavirussen har vendt op og ned på de flestes hverdag, og fremtiden er usikker for både mennesker og virksomheder. I svære tider som disse vil Humanostics gerne tilbyde al den hjælp, vi kan til vores kunder. Selv om vi arbejder hjemmefra for tiden, står vi stadig klar til at hjælpe jer og svare på spørgsmål i samme grad som før, så tøv endelig ikke med at kontakte os, hvis der er noget, vi kan gøre for at hjælpe jer gennem krisen. Som et særligt initiativ tilbyder vi en række live-webinarer i de kommende uger om forskellige PI-relaterede emner, og som Humanostics-kunde kan du deltage gratis i så mange, du vil. I dette nyhedsbrev kan du desuden læse om læringsportalen CATALYST og få tips til at arbejde hjemmefra.

Gratis live-webinarer

PI er et uundværligt værktøj, uanset om du skal «beskytte og reagere» eller «ansætte og inspirere». Vi tilbyder en række gratis interaktive live-webinarer, som kan hjælpe dig med at arbejde (endnu mere) effektivt med PI. Tilmeld dig webinarerne ved at klikke på datoerne herunder – du modtager derefter et link til at deltage i webinaret. Vi har plads til maksimum 20 deltagere på hvert webinar, så vi kan gøre dem interaktive og have plads til spørgsmål.

INTRODUKTION TIL PI

Du har aldrig brugt PI før, og du ønsker at vide, hvad det er, og hvad det kan bruges til. I dette webinar gennemgår vi de grundlæggende elementer af PI, hvordan det virker, og hvad et psykometrisk værktøj som PI kan fortælle dig. Webinaret er for enhver i din virksomhed, som kunne tænke sig en kort introduktion til PI.

Deltagere: Åbent for alle

BESKYT OG REAGER – PI SOM LEDELSESVÆRKTØJ I KRISETIDER

Hvordan anvender man PI under og efter en krisesituation? Mennesker er en vigtig del af enhver forretningsbeslutning. Selv i perioder, hvor man ikke ansætter eller onboarder, er det afgørende, at man motiverer sine medarbejdere og overvejer, hvordan man bedst leder og placerer folk. Ved nedskæringer er det ekstra vigtigt at fastholde de rigtige medarbejdere og motivere dem til til at håndtere forandringerne.

Deltagere: PI Practitioners og andre med PI-træning

SKAB ET FÆLLES SPROG

Du arbejder i HR eller er leder, og du ønsker at få mest muligt ud af PI ved at skabe et fælles sprog omkring dine medarbejderes drivkræfter, behov og adfærd. I dette webinar får du tips til netop det, så du sikrer, at PI virkeligt bliver indlejret i organisationen.

Audience: HR og ledere med nogen PI-viden

STYR PÅ PI-SYSTEMET

Du vil gerne lære alt om PI-systemet og få styr på alle dets værktøjer og funktioner. I dette webinar gennemgår vi PI-systemet fra A til Z og giver dig tips og tricks til at administrere PI effektivt og i overenstemmelse med GDPR-reglerne.

Deltagere: PI-systembrugere

BRUGEN AF PI I UDVIKLING OG FASTHOLDELSE

PI er meget mere end et fremragende rekrutteringsværktøj. I dette webinar deler vi tips og tricks til, hvordan du kan anvende team-værktøjer og rapporter til ledelse, motivation og fastholdelse af dine medarbejdere. Webinaret er for alle, der ønsker at arbejde med PI i teams og ledelse.

Deltagere: PI Practitioners og PI-systembrugere

BRUGEN AF PI COGNITIVE ASSESSMENT

Dette webinar er for alle, der gerne vil vide mere om vores kognitive værktøj, PI Cognitive Assessment, tidligere kendt som PLI. Vi gennemgår det grundlæggende omkring PI CA, og hvordan den skabe værdi i jeres rekrutterings- og talentbeslutninger. Du lærer, hvordan PI CA bør anvendes, og hvordan man fortolker resultaterne.

Deltagere: Alle interesserede

CATALYST – online læringsportal

Vidste du, at du som PI-kunde har gratis adgang til læringsportalen CATALYST? I den engelsksprogede, online læringsportal CATALYST kan du finde en bred vifte af ressourcer skabt til at hjælpe dig med at forstå og anvende PI. Der er masser af
artikler, guides, videoer, tjkelister, skabeloner osv. inden for emner som rekruttering, motivation, lederudvikling, implementering og anvendelse af PI, brugen af PI-systemet og meget mere. Tilgå CATALYST direkte fra PI-systemet ved at skrive et spørgsmål i boksen nederst til højre på forsiden af PI-systemet, eller ved at klikke påDETTE LINK. Du skal muligvis logge ind i PI-systemet først.

Tips til at arbejde hjemmefra

Corona-situationen har betydet, at mange af os arbejder hjemmefra, inkl. Humanostics-teamet. Måske er du vant til at tage en hjemmearbejdsdag i ny og næ, måske er det en uvant og måske lidt svær situation. The Predictive Index har samlet 25 essentielle tips til, hvordan man skaber de bedste forhold for sig selv og sit team, så man sikrer god kommunikation, produktivitet og godt arbejdsmiljø. Se de 25 tips i PI’s blog-indlæg HER.

Kurser udskudt

Vores åbne kurser er blevet og bliver udskudt i overensstemmelse med anbefalingerne fra myndigherderne i Danmark og de andre lande, vi afholder kurser i. Alle deltagere i kurser, der bliver udskudt, får direkte besked og bliver tilbudt at flytte til et senere kursus. Hvis du har spørgsmål om tærning ift. Corona-situationen, er du meget velkommen til at kontakte os.

SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE HER

PI Job Assessment icon white
PI Job Assessment™
PI Cognitive Assessment icon white
PI Cognitive Assessment™
PI Behavioral Assessment icon white
PI Behavioral Assessment™
Design icon white
PI Strategy Assessment™
PI Employee Experience Survey™
PI Employee Experience Survey™
Rocket icon white
Selling Skills Assessment Tool™
Tag icon white
Influencing Skills Assessment Tool™

HUMANOSTICS

Strandvejen 72
2900 Hellerup
Danmark
MVA 32451926

Humanostics PI Certified Elite Partner

Predictive Index® er et registrert varemerke for Predictive Index, LLC og brukes her med tillatelse.