TEMA: BLIV EN BEDRE LEDER

I dette nyhedsbrev ser vi nærmere på, hvordan PI-profilen kan bruges som et ledelsesværktøj. Analysen hjælper ikke blot ledere med at forstå sig selv og den måde, deres naturlige ledelsesstil påvirker andre – den kan også hjælpe dem med at motivere hver enkelt medarbejder på den mest effektive måde, ud fra vedkommendes individuelle drivkræfter og behov. Derudover kan ledere bruge deres forståelse for forskellige adfærdsstile og motivationsfaktorer til at løse – eller endda forebygge – konflikter mellem personer, der har en forskellig tilgang til opgaven.

Selvindsigt: Nøglen til ledelsesmæssig succes

Mange undersøgelser viser, at selvindsigt er en af de vigtigste egenskaber hos succesfulde ledere. Ifølge forfatteren Anthony Tjan er “der én egenskab, der overgår alle andre og findes næsten alle succesrige iværksættere, ledere og topledere – nemlig selvindsigt. Det bedste, ledere kan gøre for at blive mere effektive, er at blive mere bevidste om, hvad der motiverer dem, og hvordan de træffer beslutninger.” I sin Harvard Busines Review-artikel How Leaders Become Self-Aware anbefaler Tjan tre skridt til øget selvindsigt: Først bør du teste dig selv. Tjan fremhæver flere analyseværktøjer, herunder PI, som nyttige til at fremme selvrefleksion. PI BA bygger på adfærdsvidenskab og giver personlig indsigt, som både tankevækkende og give anledning til refleksion. Dernæst bør du observere dig selv og lære af det. Skriv ned, hvorfor du træffer visse beslutninger, og evaluer så udfaldet efterfølgende. Det hjælper med at undgå efterrationalisering. Sidst men ikke mindst bær du være opmærksom på andre. Når du observerer andres styrker, lærer du også mere om dig selv og får større forståelse og respekt for andres tilgang. PI-profilen giver også her et godt udgangspunkt for læring og refleksion.

Gratis PI-intro for dine ledere

Vi vil gerne hjælpe jer med at uddanne jer ledere, så I får endnu mere værdi ud af jeres PI-licens. Derfor tilbyder vores Managing Partner, Jesper Præstensgaard, et inspirerende oplæg på én time – helt gratis. Med sin store erfaring med PI som ledelsesværktøj kan Jesper give konkrete eksempler på, hvordan ledere kan drage nytte af PI. Formålet er at øge ledernes engagement og sikre, at PI bliver forankret i hele organisationen. Kontakt din PI-konsulent for at høre mere.

Workshops for ledere

Invester i dine medarbejdere og accelerér jeres forretningsresultater ved at sende lederne på workshop hos Humanostics. De vil få en grundlæggende forståelse for, hvordan PI-resultater tolkes og anvendes til at sikre, at medarbejderne føler sig set og hørt – noget der øger både trivsel og fastholdelse. Lederne vil også lære at bruge PI til at ansætte de rigtige medarbejdere. Træningen gør dem til bedre ledere ved at give dem indsigt i egne styrker og udviklingsområder. Det udstyrer dem med data og værktøjer, der styrker både selvindsigt og relationer. Workshops tilbydes både online og fysisk. Kontakt din PI-konsulent for at høre mere om mulighederne.

Løs konflikt mellem to medarbejdere

Har du nogensinde haft to medarbejdere, som bare ikke kan enes? Konflikter kan føre til lavere motivation, tillid og performance i et team. PI’s samarbejdsguide er et værktøj, der er udviklet til at håndtere netop disse situationer. Guiden skaber bevidsthed om medarbejdernes kommunikationsstile, styrker, faldgruber og barrierer og kan hjælpe med at skabe bedre relationer og færre personlige konflikter. Hent samarbejdsguiden for to personer og hold et møde med dem begge. Her er et forslag til strukturen: Start med relationens styrker. Tal om, hvad de to hver især sætter pris på hos den anden. Gå videre til forholdets udfordringer. Bed hver medarbejder beskrive konflikten uden afbrydelser. Hvis konflikten relaterer sig til nogle af de

Predictive Index Relationship Guide

adfærdsbaserede udfordringer i guiden, så gør opmærksom på, at det drejer sig om naturlige forskelle – det kan ofte virke som en lettelse. Del tips til samarbejdet. Brug jeres fælles refleksion og det, du ved om de to personer, til at finde konkrete handlinger baseret på samarbejdsguiden. Husk at styrkerne kan bruges aktivt, når I planlægger næste skridt.

PI Software-tip: Inviter via link

Hvis din organisation lige har implementeret PI, og I ikke har fået lavet profiler på alle ledere eller medarbejdere, kan du nemt invitere dem via et åbent link. I slipper for at oprette dem enkeltvis og kan endda sætte linket op, så rapporten automatisk sendes til respondenten efter gennemførelse (vi anbefaler dog stadig, at en certificeret PI Practitioner giver mundtlig feedback). Sådan gør man: Gå til ‘Assessment Center’ under ‘Gennemse’-menuen eller klik på ‘Send Assessments’ øverst til højre. Vælg ‘Inviter via link’, klik på ‘Opret nyt link’ og indtast navn og beskrivelse. Vælg typen ‘Medarbejder’, angiv den mappe, resultaterne skal gemmes i, vælg, om du vil have notifikationer ved gennemførelse, og angiv standardsprog (respondenten kan altid vælge mellem de 68 forskellige sprog, før vedkommende begynder).

KEND DIG SELV

Uanset, om du er ny leder eller har mange års erfaring, giver PI’s lederudviklingsrapport konkret indsigt baseret på, hvad der driver den enkelte. Oversigten viser en persons naturlige styrker sammen med de områder, som man bør være opmærksom på. Det kan skabe refleksion over, hvordan man kan bruge sine styrker mere aktivt i sin ledelse. Og selvom nogle af de ting, der nævnes, måske ikke umiddelbart er til at genkende, kan de alligevel give indblik i, hvordan andre opfatter en person. Rapporten indeholder også coaching-tips, så man kan tilpasse sin stil i forskellige situationer. Rapporten kan hentes på en persons side i PI-systemet.

BRUG DEN RIGTIGE LEDELSESSTIL

Når ledere tilpasser deres måde at coache, motivere og give feedback til den enkelte medarbejders behov, skaber det bedre relationer – og bedre resultater. En klassisk faldgrube for ledere er at tænke: “Hvis jeg behandler alle, som jeg selv gerne vil behandles, bliver jeg en god leder.” PI’s ledelsesstrategi-guide giver konkrete råd til, hvordan man leder andre på den måde, de ønsker at blive ledet – helt uden at man skal gætte sig frem! Guiden viser, hvilke ledelsesstrategier der understøtter trivsel, baseret på medarbejdernes præferencer ift. interaktion, handlekraft, risikovillighed og beslutningstagning. Brug gerne guiden som udgangspunkt for 1:1-møder med medarbejderne. Man kan fx gennemgå forslagene sammen og drøfte, hvor vigtige de er for den enkelte – og hvordan lederen klarer sig i forhold til at opfylde medarbejderens behov, så vedkommende forbliver engageret, tilfreds og produktiv.

SE TIDLIGERE NYHEDSBREVE HER

PI Job Assessment icon white
PI Job Assessment™
PI Cognitive Assessment icon white
PI Cognitive Assessment™
PI Behavioral Assessment icon white
PI Behavioral Assessment™
PI Employee Experience Survey™
PI Employee Experience Survey™
TD icon white
Team Discovery

HUMANOSTICS

Strandvejen 72
2900 Hellerup
CVR-nr. 32 45 19 26

KONTAKT

PI Certified Partner Badge

The Predictive Index® er et registreret varemærke tilhørende Predictive Index, LLC og anvendes her med tilladelse.