NÅR TEAMET SINE MÅL?

PI DESIGN-LØSNINGEN

Med DESIGN kan I inspirere jeres teams til at nå deres mål. Brug værktøjet Team Discovery til at få dem til at opleve det positive i at arbejde som en gruppe, hvor alle stoler på hinanden og får løftet opgaverne.

1. AFDÆK INDIVIDUELLE ARBEJDSSTILE

Hver leder og medarbejder har naturlige styrker, der resulterer i en bestemt ledelses- eller arbejdsstil. Brug et fælles sprog til at skabe indsigt i individuelle styrker og udforske yderligere styrker. Baseret på hver persons PI-profil vil teammedlemmerne blive plottet ind i fire kvadranter, der hver karakteriseres af en bestemt arbejdsstil.

Udforsk de fire kvadranter i Team Discovery-modellen og find ud af, hvordan du kan udnytte dine naturlige styrker til at skabe resultater. Beskrivelsen af de forskellige arbejdsstile kan skabe større bevidsthed om de din og de andres adfærdsmæssige arbejdsstil.

2. FIND UD AF, HVAD JERES TEAMTYPE ER

Nu har I et overblik over både lederens og medarbejdernes arbejdsstil, så næste skrift er at se på teamet som helhed. De forskellige teamtyper i Team Discovery-modellen er en nem metode til at forstå teamets samlede adfærdsmæssige stil. Jo større teamet er, desto mere komplekst kan det være at fortolke, hvad medarbejdernes profiler og arbejdsstil betyder for teamet i sin helhed.

Ved at analysere alle PI-profilerne i teamet vil Team Discovery-modellen opsummere den overordnede adfærdsmæssige stil og vægtning i et team og desuden definere en teamtype baseret på den mest udtalte adfærd i teamet. I vil få indblik i teamets styrker og dets potentielle blinde vinkler, og I vil få brugbare anbefalinger til, hvordan I kan udnytte teamets styrker og arbejde med jeres blinde vinkler.

3. DEFINER DE STRATEGISKE MÅLSÆTNINGER

Hvis I er opmærksomme på teamets adfærdsmæssige arbejdsstil og overordnede adfærd, kan det hjælpe jer til at arbejde sammen på en mere effektiv måde. Men hvad skal I opnå? Har I samme idé om, hvilke strategiske målsætninger teamet skal fokusere på? Ved at have helt klare målsætninger sikrer I, at teamet sætter ind de rigtige steder, og at alle i teamet løber i samme retning.

I den strategiske del af Team Discovery skal I vælge 3-5 strategiske målsætninger for teamet ud fra 20 prædefinerede muligheder i systemet. Disse kan enten vælges af lederen eller af teamet sammen, men under alle omstændigheder er det vigtigt at diskutere, hvorfor lige disse målsætninger skal være teamets fokus i den nærmeste fremtid, så teamet er enige om, hvad succes er for dem.

4. AFDÆK JERES STRATEGITYPE

Hvis I har en forståelse af teamet i forhold til det arbejde, der skal udføres, kan I lettere identificere risici og faldgruber, når strategien skal eksekveres. De målsætninger, som I valgte i Team Discovery-modellen tilhører alle en af de fire kvadranter, som udgør modellen for teamets arbejdsstil, og systemet vil kategorisere dem i en af 11 strategityper.

I vil få indblik i de naturlige styrker og mulige blinde vinkler, der følger med den specifikke strategitype, sammen med skræddersyede anbefalinger baseret på den unikke kombination af jeres teamtype og jeres strategitype. Ved at se på teamet i forhold til målsætningerne får I en forståelse af, hvad teamet sandsynligvis vil få succes med, hvor de nok vil være udfordret, og hvor teammedlemmerne vil være nødt til at strække sig lidt.

5. LÆG EN PLAN FOR NÆSTE SKRIDT

Nu kender du dig selv, teammedlemmerne og teamet som helhed, og I ved, hvad jeres målsætninger er. Men hvordan øger I jeres chancer for at få succes? Selvindsigt er naturligvis vigtigt for ethvert team, men handling er det, der virkelig betyder noget. Med al den information og de anbefalinger, I nu har til rådighed, kan I identificere strategier, der kan forbedre jeres chancer for succes.

Vær opmærksom på, at eventuelle mangler ikke nødvendigvis betyder, at teamet ikke er det rette – alle teams har styrker og blinde vinkler, og meget få teams er perfekt sammensat i forhold til opgaven. Teamet skal hele tiden tilpasse sig, men hvis I er bevidste om det, og lederen coacher og sætter retning, kan I tage de skridt, der er nødvendige for at nå jeres mål.

PI Job Assessment icon white
PI Job Assessment™
PI Cognitive Assessment icon white
PI Cognitive Assessment™
PI Behavioral Assessment icon white
PI Behavioral Assessment™
PI Employee Experience Survey™
PI Employee Experience Survey™
TD icon white
Team Discovery

HUMANOSTICS

Strandvejen 72
2900 Hellerup
CVR-nr. 32 45 19 26

KONTAKT

PI Certified Partner Badge

The Predictive Index® er et registreret varemærke tilhørende Predictive Index, LLC og anvendes her med tilladelse.