10 SPØRGMÅL DU BØR STILLE, FØR DU VÆLGER TESTVÆRKTØJ
Her er, hvad du bør overveje, når du skal vælge test- og assessment-værktøjer
Uanset om du leder efter en personlighedstest, en adfærdsprofil eller en kognitiv test til brug i rekrutteringsprocessen eller til medarbejder- og teamudvikling, kan det være svært at navigere i det store udvalg af assessment-værktøjer på markedet.
Her er nogle spørgsmål, du bør stille dig selv, før du vælger det rette værktøj til din organisation:
1. Hvad måler værktøjet egentlig på?
Måler værktøjet personlighed, adfærd, motivation, kognitive evner eller noget helt andet? Og er det tydeligt, hvad testen ikke måler?
The PI Behavioral Assessment måler motivationsdrivkræfter og giver indsigt i en persons behov og naturlige adfærd på arbejdspladsen. Derudover kan den bruges til at vurdere, hvor godt en persons adfærdsmæssige profil matcher kravene i en bestemt stilling. Disse motivationsdrivkræfter har en tendens til at forblive stabile gennem voksenlivet.
The PI Cognitive Assessment måler generelle kognitive evner og giver indsigt i en persons evne til at lære, tilpasse sig og forstå nye begreber. Generelle kognitive evner er en af de stærkeste enkeltstående faktorer til at forudsige arbejdspræstation.
2. Hvor meget videnskab ligger der bag?
Hvilken dokumentation findes der for værktøjets validitet, reliabilitet og generelle kvalitet?
PI-værktøjerne bygger på mere end 70 års videnskabelig forskning. Der er gennemført over 400 undersøgelser af arbejdspræstation gennem de seneste 30 år. PI har undersøgt mere end 25.000 medarbejdere fordelt på 120 forskellige jobfunktioner og sammenholdt resultaterne med næsten 5.000 mål for arbejdspræstation. I 94 % af undersøgelserne blev der fundet statistisk signifikante sammenhænge mellem PI-resultater og arbejdspræstation. Læs mere om videnskaben bag PI.
3. Er værktøjet relevant ift. et specifikt job?
Kan assessmentresultaterne kobles til kravene i den konkrete stilling, eller får du blot en generel profil af kandidaten?
PI’s HIRE-løsning bygger på to grundigt validerede assessment-værktøjer, der måler faktorer, som har dokumenteret sammenhæng med succes i jobbet: adfærdsmæssige drivkræfter og kognitive evner. Ikke personlighedstyper, ikke subjektive interviews, men videnskabeligt funderede indikatorer, der er blevet kædet sammen med arbejdspræstation på tværs af mere end 120 forskellige jobfunktioner. Med PI Job Assessment kan du definere kravene til stillingen og matche kandidaterne op imod dem for bedre at kunne forudsige succes i jobbet, samtidig med at du øger objektiviteten i rekrutteringsprocessen.
4. Hvordan bør resultaterne anvendes i beslutningsprocessen?
Understøtter værktøjet en struktureret vurdering sammen med erfaring, kompetencer og interviews, eller er der risiko for, at assessmentresultatet bliver brugt som et isoleret ja/nej-kriterium?
Med PI er den bedste tilgang først at definere jobkravene, og derefter bruge assessment-resultaterne til at vurdere matchet mellem kandidat og job, identificere områder, der bør undersøges nærmere under interviewet, og understøtte en mere faktabaseret beslutning. Resultaterne bør altid kombineres med strukturerede interviews, erfaring, kompetencer og anden relevant information for at skabe et stærkere og mere ensartet beslutningsgrundlag i rekrutteringsprocessen.
5. Hvor nemt er det for ledere at bruge resultaterne?
Kan en ansættende leder forstå og anvende indsigterne i praksis uden at være ekspert i psykometri?
PI’s INSPIRE-løsning giver ledere adfærdsindsigt, der hjælper dem med at træffe de rette beslutninger for den enkelte medarbejder uden unødig kompleksitet. Det bygger på fire adfærdsmæssige drivkræfter, understøttet af 70 års videnskabelig forskning. PI Behavioral Assessment giver ledere et klart billede af, hvad der driver og motiverer den enkelte medarbejder. Det gør det nemmere at forstå medarbejdernes kommunikationsstil, hvordan de træffer beslutninger, og hvad de har brug for fra deres leder for at trives og præstere.
6. Hvordan er kandidatoplevelsen?
PI’s assessment-værktøjer er udviklet til at være hurtige, tilgængelige og nemme at gennemføre for kandidaterne. PI Behavioral Assessment tager kun 6-10 minutter at gennemføre og er tilgængelig på 68 sprog. PI Cognitive Assessment tager 12 minutter og er tilgængelig på 64 sprog. De fleste kandidater kan dermed gennemføre de videnskabeligt validerede assessments på deres modersmål på under en halv time. Kombineret med en mundtlig feedback-samtale med en PI-certificeret person bidrager PI’s assessment-værktøjer til en professionel og positiv kandidatoplevelse.
7. Hvordan forholder udbyderen sig til fairness og bias?
PI-værktøjerne er udviklet til at understøtte beslutninger på arbejdspladsen. De måler det, de er beregnet til at måle (begrebsvaliditet), har dokumenteret sammenhæng med arbejdspræstation (kriterievaliditet) og er tilstrækkeligt stabile og præcise til deres tilsigtede formål (reliabilitet). Udviklingen, designet og dokumentationen af assessmentværktøjerne følger anerkendte faglige standarder og best practice inden for branchen. Både PI Behavioral Assessment og PI Cognitive Assessment har gennemgået og bestået en uafhængig certificeringsproces i henhold til retningslinjerne fra European Federation of Psychologists’ Associations (EFPA). Læs mere om forskning og validitet samt fairness og bias.
8. Kan man bruge værktøjet til andet end rekruttering?
Kan de samme indsigter bruges til onboarding, ledelse, teamsamarbejde, medarbejderudvikling og successionsplanlægning, eller ophører værdien, når kandidaten er ansat?
PI’s løsninger er videnskabeligt validerede til brug i rekruttering og kan desuden anvendes til onboarding, medarbejderudvikling, ledelse og teamsamarbejde. Én samlet platform, der giver adfærdsindsigt til brug i enhver ansættelse, samtale og team.
- Ansæt og forfrem med større sikkerhed: Forstå, hvordan en kandidats adfærdsmæssige styrker matcher kravene til stillingen.
- Led den enkelte medarbejder bedst muligt: Få indsigt i, hvad hver enkelt medarbejder har brug for for at kunne yde sit bedste.
- Skab stærkere teams: Få indsigt i, hvordan medarbejderne arbejder sammen, og hvor de har brug for støtte.
9. Hvordan håndteres data, sikkerhed og GDPR?
Humanostics og PI tager databeskyttelse og overholdelse af GDPR alvorligt. PI-systemet har etablerede sikkerhedsforanstaltninger, kontrolleret adgang til assessmentdata og en databehandleraftale, der dækker GDPR-krav og internationale dataoverførsler. Kunderne bevarer kontrollen over deres assessment-data og er ansvarlige for at fastlægge passende politikker for adgang og opbevaring af data.
Læs mere i PI’s FAQ om databeskyttelse og databehandleraftaler.
10. Hvilken værdi kan løsningen skabe for organisationen?
PI-værktøjerne bygger på et videnskabeligt fundament, der løbende bliver valideret. PI’s erhvervspsykologiske forskere gennemfører løbende validitetsstudier for at sikre, at det videnskabelige grundlag for dine beslutninger afspejler nutidens arbejdsliv, ikke arbejdsmarkedet, som det så ud for flere årtier siden. Validering i praksis betyder, at PI kan forudsige arbejdspræstation i konkrete jobfunktioner og ikke blot i teoretiske sammenhænge. Undersøgelserne bygger på data fra virkelige arbejdspladser frem for forskning, der er udviklet til en anden tid. PI har offentliggjort forskning, som desuden er blevet underlagt uafhængig evaluering. Læs mere om videnskaben bag PI her. Hvis du vil se eksempler på, hvordan forskellige virksomheder har anvendt PI til at skabe bedre resultater, kan du finde et udvalg af kunde-cases her.